mandag den 20. maj 2013

Sikken en dejlig dag

Tja selvom jeg efterhånden har nået den alder hvor fødselsdage ikke er lige så spændende som da man blev 18, så kommer den jo en gang om året hvad enten man vil det eller ej, og så kan man ligeså godt få det bedste ud af dagen ;o) Det gjorde jeg så i dag.

Havde inviteret en flok skæppe skønne til brunch, hvor jeg startede i forgårs med at riste knasen til yoghurten  og i går bagte jeg rugbrød og speltboller inden jeg tog til 18 års fødselsdag i København. Tidligt op i morges og i gang med de amerikanske pandekager, æg & bacon muffins og ristede pølser + alt det andet. Hvor dejligt at Christina havde skrevet og spurgt om jeg havde brug for en hjælpende hånd, så hun kom lige en time før og hjalp mig færdig. Tusinde tak for det søde Christina, det gav lige lidt mere ro på ;o)

En rigtig dejlig formiddag/middag hvor jeg blev "begavet" efter alle kunstens regler. Efter at pigerne var taget afsted, stod den på ren afslapning og hygge med Thomas. Spillede backgammon i pinsesolens sidste stråler på terrassen og så ind og nyde lidt af resterne fra brunchen og lidt godt TV. Nu vil vi hoppe i kanen og se et afsnit af "Game of Thrones" og så ellers putte så vi er klar til en ny arbejdsdag i morgen.

Inden da får I lige et par billeder fra dagen.


Hvis der var nogen der gik sultne fra bordet, var det i hvert fald deres egen skyld ;o)


Rikke (i den gule trøje) havde fundet et gammelt billede af mig sammen med to heste helt tilbage fra 1994. Det havde hun lavet sit første Lay Out ud af nogensinde, og hun skal da bare i gang med albums og LO's for hold da op det er hun god til.


Tusinde tak til Christina, Ann, Rachel, Suzanne,Tanja og Rikke for de fine gaver og fordi I havde lyst til at komme og fejre dagen sammen med mig. I er en skøn flok og jeg nyder at være sammen med jer ;o)

Lige sådan en fødselsdag skal være. Gode veninder og så afslapning og hygge med sin elskede. Sikken en dejlig dag ;o)

7 kommentarer:

  1. Ser super hyggeligt ud og ked af jeg ikke kunne komme med... ja vi har nået den alder hvor vi kan ta' afslappet på hvilket tal vi er nået til og bare nyde dagen... Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var rigtig hyggeligt og ærgeligt at du ikke kunne komme. Tja alder er jo kun et tal men det er sgu svært at få kroppen til at forstå det. Synes det er som om der er ting den ikke rigtig vil være med til mere LOL

      Slet
  2. Tillykke. Det ser hyggeligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte, det var det også. Lige som jeg kan lide at holde fødselsdag. Havde mine forældre og sønnerne til middag fredag, var til 18 års fødselsdag søndag og holdt selv mandag og så var den pinse ligesom gået LOL. Men en super dejlig dag og lækker brunch med pigerne ;-)

      Slet
  3. Endnu et stort TILYKKE med dagen, hvor ser det bare hyggeligt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det i høj grad også. Lige sådan som jeg gerne vil fejre dagen, hvis man nu synes at 53 er noget at fejre LOL

      Slet
  4. Forsinket til lykke med de 39 igen igen - eller nå nej det var jo ikke det du blev kan jeg læse nu. Det var da en fin dag kan jeg se. =0)

    SvarSlet